Australia update: The French connection

You’re nobody without your people

You're nothing without your people

Under min tid i AU er det blevet krystal klart for mig hvor vigtigt det er at have gode personer omkring sig. Manglen deraf mens jeg har været her, har også fået mig til at tænke på hvor mange dejlige mennesker jeg har i mit liv tilbage i Danmark. Sådan virkeligt fantastiske mennesker, der har delt lidt af alt med mig. Latter, tårer, smerte, glæde, skænderier, kedsomhed – folk som jeg er helt tæt inde på livet af fordi der reelt set ikke er nogle af de store facetter på følelsregisteret som vi ikke har oplevet sammen. Og FUCK hvor jeg savner dem.

Fysisk nærvær af lidt god og velkendt energi har efterhånden arbejdet sig så højt oppe på ønskelisten at det er lidt altoverskyggende. Jeg føler ikke rigtigt at jeg får det ud af turen som jeg vil, men har stadig en stædighed der låser mig fast istedet for bare at give op og smutte hjem – det er sgu ikke helt nemt. Pt er der ikke noget der gør, at jeg tænker at jeg bliver i Australien til februar hvor mit visa ellers løber ud. Jeg vil rigtigt gerne stadig rejse op ad kysten og opleve en masse, men ting koster penge og dem har jeg ikke så mange af. Så derfor er jeg lidt lost på hvad der egentlig skal ske lige nu. Måske blive lotto millionær?

Collage_Fotor
Sorry girls, but let’s be honest – these aren’t the worst ones.

Indtil da begår jeg regelmæssigt den 8. dødssynd og screenshotter mine veninders snaps på Snapchat, og savner dem som bare fanden. Danmark er et lille land, men det fylder sgu en del hos mig lige nu<3

Skærmbillede 2015-09-23 02.05.51


ENGLISH

During my time in AU it has become crystal clear to me how important it is to have good people around you. The lack of which while I’ve been here, has made me think of how many lovely people I have in my life back in Denmark. Completely amazing humans who have shared a bit of everything with me. Laughter, tears, pain, happiness, fights, boredom – people who are closer to me than anyone else because there basically isn’t a single of the greater emotional nuances we haven’t gone through together. And fuck, I miss them so much.

The physical presence of some good, familiar energy has been working its way up the wishlist to the point of it being kind of all-important. I don’t really feel that I’m getting what I want out of the trip and yet there’s this stubbornness that won’t let me just give up and go home. Currently there is nothing that makes me think that I’ll be staying here until February (where my visa expires). I still really want to travel up the coast and experience a bunch of things –  but experiences costs money, which I’m currently really low on.
So I’m actually quite lost on what’s going to happen now. Perhaps become a Lottery winner?

Until then, I am regularly comitting the 8th deadly sin – screenshotting my friends snaps on Snapchat, and missing them like crazy. Denmark might be a small country, but it means the world to me right now<3

   

2 comments

Write a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Australia update: The French connection