Why I am terrified to go back home

IMG_6623

Det her er noget der vægter rigtig, rigtig tungt for mig lige nu – pros & cons ved at tage hjem til Danmark. Umiddelbart må det jo lyde lidt loco at der skulle være cons ved at returnere til familie og venner, når man har haft en udfordrende rejse der ikke helt har været så eventyrlig som håbet. Sandheden er bare at like it or not, så er det her blevet til mit hjem, min hverdag, mit liv. Det kan sætte nogle tanker igang at jeg kun tager hjem netop pga. savn til familie og venner, men ikke rigtigt for mig selv. Jeg har ikke et job eller et studie at komme hjem til, heller ikke nogen idé om at skulle igang med noget bestemt. Jeg render og tænker utroligt meget over at min tid, uanset hvad, snart render ud i Australien – men jeg føler mig ikke klar til det. For at skulle hjem til Danmark skræmmer mig faktisk.
Jeg er hunderæd over at komme hjem, komme mig over et glædeligt gensyn med alle jeg elsker, og så ellers stå uden noget som helst at tage mig til. Jeg forventer ikke at min omgangskreds derhjemme vil forstå tankerne der florerer rundt – how could they? Jeg har ikke engang rigtig forstand på dem.

For at opstille det så simplificeret som muligt, har Danmark dét jeg savner i Australien, og Australien dét jeg savner ved Danmark. Jeg har forelsket mig i den simple frihed der er ved at leve et sted hvor man fra den ene dag til den anden kan skifte job eller bolig, rykke rundt i forskellige miljøer, arbejde sig op fra bunden og møde mennesker med historier man ellers aldrig ville have været i nærheden af.
Og kan man forklare alle de modstridene følelser dét bringer med sig? Nej. Jeg har en kæmpe konflikt kørende mellem hjerte og hjerne, som hver især ikke engang har helt styr på hvad de mener.

Dette skal ikke ses som et trist indslag, men var blot min mulighed for at forklare det never-ending tankeflow jeg kørende pt.

Kærlighed herfra ♡

Melanie - sign off


 

This is something that is weighing heavy on my mind right now – pros & cons of going home to Denmark. Immediately I guess it must sound a bit loco that there should be cons about returning to friends and family when you’ve had a challenging trip that didn’t turn out as magical as hoped. The truth is, however, that like it or not this has become my home, my everyday, my life. It can get me thinking that I’m only really going home because I miss my friends and family but not really for me. I don’t have a job or studies to go home to, nor do I have any specific plans in mind. I’m running around thinking about the fact that no matter what my time in Australia is almost over, but I just don’t feel ready for it. Because going home to Denmark scares me. I’m terrified to come home, get past the happy reunion with my loved ones and then be left with nothing to do with myself. I don’t expect that people at home will understand my thoughts about it – how could they? I don’t even really get them.

To put it in the simplest terms possible; Denmark has what I’m missing in Australia and Australia has what I’m missing in Denmark. I’ve fallen in love with the simple freedom there is in living in a place where it’s possible from one day to the other to change jobs or home, move around in different environments, work your way up from the bottom, and meet people with stories you’d normally never get to hear.
And is it possible to explain all of the contradicting feeling that brings? Nope. I’ve got a major internal conflict going on between my heart and brain – neither of which are completely set on an opinion.

This is not meant to be a sad post but was merely an opportunity to explain my never-ending though flow of the moment.

Love from Straya ♡

6 months in Australia

unspecified2

Wow… Jeg synes det er voldsomt at kunne have talt uger og måneder for hvor lang tid jeg har været væk fra Danmark, men da jeg så i kalenderen at den her dag var på vej havde jeg ærligt talt ingen ord.
Jeg kan slet ikke fatte at jeg nu kan sige at jeg ikke har været hjemme i ET HALVT ÅR. Ja undskyld mig, men det er fandme lang tid!

Jeg er fuldstændigt overvældet af så mange blandede følelser at jeg umuligt kan sætte ord på det. Samtidig sidder jeg med følelsen af at selv hvis jeg kunne få ordene frem, ville ingen helt kunne forstå hvordan jeg har det. Da jeg jeg stod i afgangshallen i Cph lufthavn i februar, var jeg klar på eventyr, sol, oplevelser og på at komme væk fra lille DK. So far… Ja, har du læst lidt med på bloggis, så ved du at turen absolut ikke har været lutter lagkage indtil videre. Jeg holder fast i at den om andet er karakterbyggende som bare fanden, men jeg er ikke i tvivl om at det er noget af det hårdeste jeg nogensinde kommer til at gennemgå i mit liv.

Jeg aner stadig ikke hvad pokker jeg laver, men nu har jeg efterhånden et helt nyt slags tidspres på mig. Jeg har en returbillet til DK der hjemmefra var booket til september, og da jeg stadig ikke aner hvornår jeg rent faktisk smutter, skal den jo rykkes. Hvor hårdt det end er at være her, er tanken om at forlade hvad der trods alt er blevet hverdag, virkelig svær. Åha ja, livet skal sgu ikke være nemt, var?
Idag er vidst selskrevet til lidt introspektion og sentimentale tanker om et halvt års tid siden (link).

Melanie - sign off



Wow… It’s been crazy counting weeks and months passing by for how long I’ve been away from Denmark, but looking in the calendar and seeing this day coming? I honestly had no words. I cannot believe that I’m now able to say that I’ve been away from home for HALF A YEAR. I’m sorry, but that’s a long fucking time!

I’m completely overwhelmed with so many mixed emotions that it’s impossible for me to put into words how I feel. At the same time I’m stuck with the feeling that even if I could, nobody would really be able to fully understand. When I stood in the departure hall of Cph airport, I was ready for adventure, sun, experiences, and getting away from little DK. So far… Well, if you’ve read los blogos a little, you’ll know that the trip really hasn’t been a cake walk. I’m holding on to the fact that no matter what, it’s character building as hell – but there’s no doubt in my mind that this is one of the toughest things I’ll ever go through in my life.

I still have no idea what the hell I’m doing and now there’s a whole new kind of time pressure on me. I have a return ticket to DK that was booked for September before I left home, and since I still have no idea when I’m actually departing, I have to move the date. In spite of how hard it is to be here right now, the thought of having to leave what’s become an everyday life is really difficult. Ah yes, I guess life’s just not meant to be easy, huh?
I think today is a natural day for some introspection and sentimental thoughts on life about half a year ago (link).

Bright lights, big city // Vivid Sydney

image

For godt og vel en måneds tid siden var Sydney hærget af lys, kunst, musik – events af alle former, under festivallen ‘Vivid’. Har du nogensinde set billeder af Operahuset med mystiske mønstre udover det hele? That’s the one.
Jeg havde ikke rigtigt haft kameraet fremme i et godt stykke tid efterhånden, men hvis der er noget jeg ikke vil nøjes med crappy iPhone billeder af, så er det dét her.

image

Udover selvfølgelig broen og operahuset, var der også en masse mindre installationer og interaktive opsætninger rundt omkring – dem har jeg dog kun lidt crappy billeder af da mit hovedfokus var ovenstående. Lidt turist style billeder skal der dog også være plads til! Haha..

Vivid - Botanical gardens 200th
Sydney’s Royal Botanical Gardens celebrated their 200th anniversary.

Siden da har kameraet boet på en hylde i skabet, hvilket ærger mig lidt, men jeg håber på at der snart kommer lidt inspiration på fotografi fronten igen.

Melanie - sign off



About a month ago Sydney was plastered in lights, art, music – events of all kinds because of the festival ‘Vivid’. Have you ever seen pictures of the Opera house with intricate patterns all over it? That’s the one.
I hadn’t been active with my camera for quite a while but if there was ever something crappy iPhone pictures just wouldn’t cover, it’s that.

Besides the bridge and opera house, of course, there was a bunch of other smaller installations and interactive set ups all over. My focus was mainly on the the opera house so I only really got somewhat crappy pictures of the rest. I allow myself to keep some crappy touristy style pics though, haha..

Since then, the camera has been living on a shelf my closet. That’s really kind of a bummer but hopefully soon there’ll be some more inspiration on the photography front again.

So.. That’s an Aussie hospital

 

IMG_2261

Hold da op en forvirrende dag jeg har haft allerede – og kl. er altså kun fire om eftermiddagen!
Jeg er knapt så god til at komme i seng i ordenligt tid, men havde sat mig for at vågne tidligere end normalt idag, for langsomt at prøve at vende mit døgn lidt.
Det bliver så til meget tidligere, da jeg har en ny flatmate der banker løs på min dør og kommer grædende ind på mit værelse efter jeg kun har sovet i tre timers tid. Hun har ekstreme mavesmerter og vil høre om hun kan låne min tlf, så hun kan ringe efter en læge. På trods af at jeg stadig kun er halvt vågen, finder jeg ud af at hun altså ikke har et bestemt nummer i tankerne og derfor ringer hun 000 (det australske 112) og begynder at forklare hvad der er sket.
Som sagt er hun min nye flatmate – lige flyttet ind i forgårs – og da jeg kan høre at hun slet ikke har styr på en beskrivelse af hvor vi befinder os, tager jeg over og snakker med alarmcentralen.
Hun mener ikke at jeg behøver at tage med, men jeg synes sgu ikke at man skal afsted på hospitalet alene – slet ikke i et fremmed land – så jeg hopper med hende ud af døren i nattøj og bare fødder i Converse, yum. På turen derhen får jeg skrevet til hendes kæreste og efter halvanden times tid på hospitalet kommer han og tager over.

Så nu sidder jeg og kommer til at tænke på at det måske kunne være smart at få sat sig ind i helt præcist hvem man skal kontakte hvis uheldet er ude. Det har heldigvis på intet tidspunkt været en “kritisk” situation, og jeg forventer en update any minute – men det får sgu en til at tænke.

Melanie - sign off



Oh boy, what a turbulent day I’ve had already – and it’s only 4pm!
My bed time has been getting closer and closer to sunrise lately, so today I was determined to get up just a bit earlier than usual to try and start changing that.
A bit” ends up being “a lot”, when my new flatmate is knocking on my door and comes into my room complaining of extreme stomach pain. She needs my phone to help call a doctor, but as we turn to google for help we realise it’s a bit tricky finding a doc at random in a foreign city, and call 000(AU’s 911).
As mentioned she is my new flatmate – only just moved in the day before yesterday – so when I hear her having trouble with describing our location, I take over and talk to them. She says I don’t have to come with her, but in my opinion, nobody should be going to a hospital alone – let alone in a foreign country. So I grab my things and stumble out the door with her, in nightwear and bare feet in Converse, yum. On the ride there, I had texted her boyfriend who arrived to the hospital about an hour and a half later, at which point I went home.

So now I’m sitting here, thinking it might be a good idea to fully get a grasp of who exactly to contact, should something happen. At no point was this a “critical” situation, and I’m expecting an update any minute now, but it really makes you think.

Australia update: The French connection

File 23-05-2016 01.30.32
The lovely lads and me on my moving day a month ago.

Så kom der nyt blod i lejligheden!
Min Columbianske roomie, som jeg samlet måske har set 10 gange, er flyttet ud og idag er der rykket en fransk pige ind (pudsigt nok præcis én måned efter mig opdagede jeg lige).
Status for de nysgerrige læsere er derfor nu; to irer, en franksmand og en dansker – en anelse multikulturel bolig fører man sig vel.

Det er lang tid siden jeg har lavet en generel update på livet i AU, men for at være helt ærlig så er det sgu ikke fordi at der er sket det helt store.
Jeg har efterhånden vænnet mig til bar jobbet, som godt nok stadig kun i weekenderne hovedsageligt, men det er et hyggeligt lille sted og det er stadig en rar forandring fra at have lavet absolut nada i flere måneder. Fordi jeg har nævnt at jeg fandt det spændende, udviser min manager stor tålmodighed ved at give mig lidt træning på bartender fronten – jeg kommer ikke til at jonglere med flasker lige foreløbig, men det er sgu også sjovt at lege Tom Cruise på begynder niveau.
Jeg formåede igår at få bakset mig igennem en del cocktails på en travl aften – hvoraf kun to endte udover mig selv, flot.. Er dog stadig stolt! Haha..

I mellemtiden mosler jeg lidt rundt og forsøger at finde et job jeg kan bruge hverdagene på, hvilket desværre er ret svært når man prøver at undgå hospitality branchen.
Wish me luck!

ENGLISH

There’s fresh blood in the apartment!
My Columbian roomie, who I maybe saw about 10 times total, has moved out and today a French girl has moved in (funnily enough exactly one month after I moved in btw). To those out there keeping score, that makes the total; two Irishman, a girl from France and a Dane – one does keep a bit of a multicultural household, hm?

It’s been a good while since I’ve posted a real update on life in AU but to be honest, not much has really happened.

By now I’ve gotten used to the bar job. It’s only primarily during the weekends but it’s a cozy little place and it’s a nice change of pace from having done absolutely zero work for months now. My manager and I have been chatting about the bar business and when I mentioned an interest in bartending, he said that he’d be up for showing me the ropes – patient man! haha..
I won’t be pulling any bottle tossing tricks out of my sleeve any time soon, but it’s fun – and hey, why the hell not?
Yesterday I managed to put together quite a few cocktails during a crazy busy night – only two of which ended up all over me. I’m still proud though! Haha..

In the mean time I’m trying to find a job for the weekdays, which is damn near impossible when you want to avoid the hospitality business.
Wish me luck!

Skærmbillede 2015-09-23 02.05.51