The World's longest day!

6 months in Australia

unspecified2

Wow… Jeg synes det er voldsomt at kunne have talt uger og måneder for hvor lang tid jeg har været væk fra Danmark, men da jeg så i kalenderen at den her dag var på vej havde jeg ærligt talt ingen ord.
Jeg kan slet ikke fatte at jeg nu kan sige at jeg ikke har været hjemme i ET HALVT ÅR. Ja undskyld mig, men det er fandme lang tid!

Jeg er fuldstændigt overvældet af så mange blandede følelser at jeg umuligt kan sætte ord på det. Samtidig sidder jeg med følelsen af at selv hvis jeg kunne få ordene frem, ville ingen helt kunne forstå hvordan jeg har det. Da jeg jeg stod i afgangshallen i Cph lufthavn i februar, var jeg klar på eventyr, sol, oplevelser og på at komme væk fra lille DK. So far… Ja, har du læst lidt med på bloggis, så ved du at turen absolut ikke har været lutter lagkage indtil videre. Jeg holder fast i at den om andet er karakterbyggende som bare fanden, men jeg er ikke i tvivl om at det er noget af det hårdeste jeg nogensinde kommer til at gennemgå i mit liv.

Jeg aner stadig ikke hvad pokker jeg laver, men nu har jeg efterhånden et helt nyt slags tidspres på mig. Jeg har en returbillet til DK der hjemmefra var booket til september, og da jeg stadig ikke aner hvornår jeg rent faktisk smutter, skal den jo rykkes. Hvor hårdt det end er at være her, er tanken om at forlade hvad der trods alt er blevet hverdag, virkelig svær. Åha ja, livet skal sgu ikke være nemt, var?
Idag er vidst selskrevet til lidt introspektion og sentimentale tanker om et halvt års tid siden (link).

Melanie - sign off



Wow… It’s been crazy counting weeks and months passing by for how long I’ve been away from Denmark, but looking in the calendar and seeing this day coming? I honestly had no words. I cannot believe that I’m now able to say that I’ve been away from home for HALF A YEAR. I’m sorry, but that’s a long fucking time!

I’m completely overwhelmed with so many mixed emotions that it’s impossible for me to put into words how I feel. At the same time I’m stuck with the feeling that even if I could, nobody would really be able to fully understand. When I stood in the departure hall of Cph airport, I was ready for adventure, sun, experiences, and getting away from little DK. So far… Well, if you’ve read los blogos a little, you’ll know that the trip really hasn’t been a cake walk. I’m holding on to the fact that no matter what, it’s character building as hell – but there’s no doubt in my mind that this is one of the toughest things I’ll ever go through in my life.

I still have no idea what the hell I’m doing and now there’s a whole new kind of time pressure on me. I have a return ticket to DK that was booked for September before I left home, and since I still have no idea when I’m actually departing, I have to move the date. In spite of how hard it is to be here right now, the thought of having to leave what’s become an everyday life is really difficult. Ah yes, I guess life’s just not meant to be easy, huh?
I think today is a natural day for some introspection and sentimental thoughts on life about half a year ago (link).

   

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Write a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The World's longest day!