Why I am terrified to go back home

IMG_6623

Det her er noget der vægter rigtig, rigtig tungt for mig lige nu – pros & cons ved at tage hjem til Danmark. Umiddelbart må det jo lyde lidt loco at der skulle være cons ved at returnere til familie og venner, når man har haft en udfordrende rejse der ikke helt har været så eventyrlig som håbet. Sandheden er bare at like it or not, så er det her blevet til mit hjem, min hverdag, mit liv. Det kan sætte nogle tanker igang at jeg kun tager hjem netop pga. savn til familie og venner, men ikke rigtigt for mig selv. Jeg har ikke et job eller et studie at komme hjem til, heller ikke nogen idé om at skulle igang med noget bestemt. Jeg render og tænker utroligt meget over at min tid, uanset hvad, snart render ud i Australien – men jeg føler mig ikke klar til det. For at skulle hjem til Danmark skræmmer mig faktisk.
Jeg er hunderæd over at komme hjem, komme mig over et glædeligt gensyn med alle jeg elsker, og så ellers stå uden noget som helst at tage mig til. Jeg forventer ikke at min omgangskreds derhjemme vil forstå tankerne der florerer rundt – how could they? Jeg har ikke engang rigtig forstand på dem.

For at opstille det så simplificeret som muligt, har Danmark dét jeg savner i Australien, og Australien dét jeg savner ved Danmark. Jeg har forelsket mig i den simple frihed der er ved at leve et sted hvor man fra den ene dag til den anden kan skifte job eller bolig, rykke rundt i forskellige miljøer, arbejde sig op fra bunden og møde mennesker med historier man ellers aldrig ville have været i nærheden af.
Og kan man forklare alle de modstridene følelser dét bringer med sig? Nej. Jeg har en kæmpe konflikt kørende mellem hjerte og hjerne, som hver især ikke engang har helt styr på hvad de mener.

Dette skal ikke ses som et trist indslag, men var blot min mulighed for at forklare det never-ending tankeflow jeg kørende pt.

Kærlighed herfra ♡

Melanie - sign off


 

This is something that is weighing heavy on my mind right now – pros & cons of going home to Denmark. Immediately I guess it must sound a bit loco that there should be cons about returning to friends and family when you’ve had a challenging trip that didn’t turn out as magical as hoped. The truth is, however, that like it or not this has become my home, my everyday, my life. It can get me thinking that I’m only really going home because I miss my friends and family but not really for me. I don’t have a job or studies to go home to, nor do I have any specific plans in mind. I’m running around thinking about the fact that no matter what my time in Australia is almost over, but I just don’t feel ready for it. Because going home to Denmark scares me. I’m terrified to come home, get past the happy reunion with my loved ones and then be left with nothing to do with myself. I don’t expect that people at home will understand my thoughts about it – how could they? I don’t even really get them.

To put it in the simplest terms possible; Denmark has what I’m missing in Australia and Australia has what I’m missing in Denmark. I’ve fallen in love with the simple freedom there is in living in a place where it’s possible from one day to the other to change jobs or home, move around in different environments, work your way up from the bottom, and meet people with stories you’d normally never get to hear.
And is it possible to explain all of the contradicting feeling that brings? Nope. I’ve got a major internal conflict going on between my heart and brain – neither of which are completely set on an opinion.

This is not meant to be a sad post but was merely an opportunity to explain my never-ending though flow of the moment.

Love from Straya ♡

Back on track: Wanting to feel fit!

IMG_4110 kopi

Før jeg tog til AU vil jeg vove at påstå at jeg var i den nogenlunde bedste form jeg nogensinde har været i. Siden da er det så gået lidt ned ad bakke… Derhjemme var jeg inde i en rigtig god rutine med at få trænet og spist ordentligt – og selvom at jeg godt nok har holdt mig rimelig clean madmæssigt herhenne, så har træningen desværre været røget på hylden.
Efter at have set et shit ton af videoer af diverse fitness guruer på Youtube, blev motivationen dog gravet frem igen. Og da drengene på jobbet, som ellers er typerne der frygter grøntsager, snakkede om at de trænede, skulle det virkeligt ikke hedde sig at jeg ikke engang kunne få lettet røven og komme igang.
Så nu sker det – jeg vælger at investere i mig selv og komme tilbage på rette spor.

Jeg prøver at starte let ud, da jeg også har et rimeligt fysisk job og hang til skader når jeg bliver lidt for ivrig og giver den for meget gas for hurtigt. Indtil videre er det blevet til 5-6 gode workouts, og forhelvede hvor er det fantastisk at mærke kroppen arbejde igen.
Der fyres op for musikken, og så går turen mod en legeplads der ligger et par blokke væk. Jeg kan bedst lide at træne sent, så på det tidspunkt er den dejlig tom og fungerer som et gratis gym. Vejret er bare ikke altid lige godt, men når jeg først har fastslået mig en workout dag, tvinger jeg mig selv ud uanset hvad!
Sidenote: Working out in the pouring rain makes you feel like a total badass.

Melanie - sign off


 

Before I left for Australia, I’m pretty sure I was in the best shape of my life so far. Since then things have sort of gone down hill… At home I had a really good routine going on with workouts and eating right – and even though I’ve kept my diet pretty clean here, the training part has been left behind unfortunately.
After watching a shit ton of videos by various fitness gurus on Youtube, I got the motivation back though. And when the guys at work – the type who is terrified of vegetables – talked about training, I really couldn’t live with the fact that I couldn’t even get off my ass and do so as well.
So now it’s happening – I’m investing in myself and getting back on track.

Since I have a pretty physical job, and a tendency to get injured when I get too eager and power through too fast, I’m trying to start off easy. So far it’s amounted to 5-6 good workouts, and my god, it’s amazing to feel the burn again.
I blast up the music and run a couple of blocks down towards a little playground. I personally prefer to workout late at night, so at that time it’s kid free and makes for a decent free gym. The weather isn’t always my friend but if I’ve set my mind to working out that day, I make it happen no matter what!
Sidenote: Working out in the pouring rain makes you feel like a total badass.

<!– WGCCxxx –>