I’m in Cairns!

image

Her er varmt, her er fugtigt, her er fuldstændigt som man forestiller sig. Endelig fik jeg ferie og kom til Cairns! Jeg har haft nogle lettere(læs, seriøst) hårde uger, og starten på turen blev heller ikke helt som planlagt.

For ca halvanden uge siden, blev det annonceret at jeg blev nødt til at flytte ud af den lejlighed jeg bor i og så gik bolig stressen ellers igang. Det virkede umuligt at finde noget ordentligt som jeg kunne få lov at bo i i så relativt kort tid jeg har tilbage i Australien. Heldigvis fandt jeg et nyt værelse som jeg kan flytte ind i efter ferien, men det betød så også at jeg skulle flytte ud og pakke til en ferie samtidig. Jeg fik lokket min manager til at give mig fri dagen før afrejse, og det viste sig at være en seriøs nødvendighed. Pakkede løs og koordinerede flytning + rejse hele dagen, og fik hele halvanden times søvn inden jeg skulle op og afsted til lufthavnen. Da jeg endelig nåede dertil, gik det op for mig at jeg var løbet fra min computer og det par sko jeg ellers skulle have rejst i – flot. Detaljerne er kedelige og negative, og stresser mig stadig, så jeg vil forholde mig til at jeg endelig er landet I Queensland, og idag havde første dag på mit dykkerkursus. Det rammer mig først lidt nu at jeg selv har haft fat i gearet og opholdt mig under vandet – det er sgu da fucking fedt altså! Jeg er ved at dejse om af træthed, efter at have forsøgt at læse op til “eksamen” imorgen, som jeg håber på ikke at faile for vildt pga søvnmangel.

Bloggen er lidt svær at opdatere heroppe pga manglende computer og internet, så følg evt. Med på Snap og Insta hvis du føler for en hurtig trope update😊

– Peace out!

Melanie - sign off


(mere…)

   

My diving adventure is booked – I’m SO excited!

skaermbillede-2016-10-22-03-27-27

SÅ skete det endelig! Igår fik jeg booket mit dykkerkursus i Cairns, og jeg kan seriøst ikke vente med at komme afsted! Det var en betingelse fra min side af, ved accept af mit nye job, at jeg kunne få lov til at nappe to ugers fri i starten af december så jeg kunne komme afsted med min roomie – og nu er det endelig ved at blive virkeligt. Jeg har altid haft dét at dykke på min bucketlist, så det er helt surrealistisk for mig at jeg endeligt har mulighed for at hoppe ud i det.
Kurset jeg har valgt at tage, er umiddelbart en del dyrere end hvad jeg kunne tage mit certifikat for andre steder, men det er 100% det hele værd synes jeg. Jeg kommer til at have to undervisningsdage i en pool (som man jo vidst nok gør alle steder), men de næste tre dage kommer jeg til at bo på en stor yacht/båd der sejler rundt og lader os dykke diverse steder ved Great Barrier Reef.
Jeg kommer endda til at dykke om natten!
Jeg glæder mig som et lille barn, men tror nu alligevel ikke at det helt er gået op for mig at det er en reel ting i min kalender nu. Jeg undgår med vilje også at tjekke min konto, da det nok bare gør det lidt for virkeligt på et mere kedeligt plan, haha..
Så nu mangler jeg bare at få købt en flybillet derop, og så skal det ellers bare blive december.

Kærlighed herfra ♡

Melanie - sign off


 

It finally happened! Yesterday I booked my diving course in Cairns and I seriously cannot wait to go!
Being able to take two weeks off in the beginning of December so that I could go with my roomie, was a criteria of mine when I got offered my new job – and now it’s actually happening. I’ve always had diving on my bucket list so it feels so surreal that I’m finally able to go for it.
The course I’ve decided to take is a fair bit pricier than what I could get my certificate for at other places, but to me it’s all worth it. I’ll be doing two days of splashing around in a pool, learning the basics (pretty standard for most places I think), but the next three days I’ll be living on a large vessel that sails us around and lets us dive at various places of the Great Barrier Reef. I’ll even be diving at night!
I’m excited like a little kid at Christmas, and yet I’m still not sure that I’ve fully realised that it’s an actual thing in my calender now.
So now all I need to do, is book my flight up there and then December better hurry on up.
I can’t believe my diving adventure is booked!

Love from Oz ♡

Life can change so damn fast

For snart to uger siden blev min hverdag i Sydney vendt fuldstændigt på hovedet. Problemer på jobbet, min kolleger og chefen imellem, kulminerede og endte i en eksplosion dybest set. Holdets loyalitet har hele tiden været med manageren, og da ejeren valgte at røvrende ham, tog vi vores ting og skred.
De sidste par ugers tid har derfor været.. Interessante for at sige det mildt. Jeg havde lige udsat min afrejse fra Sydney for netop at kunne blive og hjælpe min manager med at dække mås indtil nogle nye ansatte kunne blive hevet ind, og havde desuden en fødselsdag der skulle planlægges, men stod nu pludselig med 7kg ekstra møg der skulle håndteres.
Vi tog ud for få lidt drinks den ene aften, og endte på en bar jeg ikke havde været på før, hvor min ene kollega lige havde fået arbejde. Vi falder i snak med barens manager, og pludselig har han nærmest planlagt resten af mit AU-forløb for mig. Han mente simpelthen at jeg skulle udskyde min afrejse yderligere og så ellers komme og arbejde for ham i nogle måneder. Før jeg ved af det, har jeg fået sagt ja til en prøvevagt – og advaret ham om at min mor dræber mig hvis jeg ender med at blive længere.

Prøvevagten gik som den skulle og for at gøre en lang historie kort: Jeg har et nyt job! … Og min mor er ved at gå i brædderne over at hendes eneste barn liiige vælger ikke at komme hjem i endnu 4 måneders tid – ups. Lige nu er der en del der skal styr på, så nærmere detaljer om den nye hverdag må vente lidt.

Så ja.. Jeg har lige nævnt i et indlæg om hvor hurtigt ens liv kan skifte herovre og de muligheder man har, men jeg havde ikke lige set den komme at det ville ske dér.

Melanie - sign off


 

About two weeks go my entire life in Sydney got turned upside down. Issues on the job between my colleagues and the boss culminated and ended in an explosion basically. The team’s loyalty has always been with the manager so when the owner decided to screw him over, we all decided to quit on the spot pretty much. So the past couple of weeks has been.. Interesting to say the least. I had just postponed my departure from Sydney to stay and help my manager out until he could get some new staff in – and on top of that, had to try and figure out my birthday plans – but now all of the sudden there was a ton of extra BS to deal with.
One night we went out for drinks and ended up at a bar I hadn’t been to before, where one of my colleagues had recently gotten a job. We started talking to the bar’s manager and all of the sudden he’s basically planned out the rest of my stay in Straya. He proclaimed that I should postpone my traveling even further and come work for him for a couple of months. Before I know it, I’ve agreed to a trial shift – and warned him that my mom will kill him if I end up staying any longer.

The trial went well and to make a long story short: I’ve got a new job! … And my mom is about to go nuts because her only child just decided to stay away for another 4 months time – whoops. Right now there’s a lot to figure out so further details about my new situación will have to wait.

So yeah.. In a recent post I mentioned how fast your life can change over here and the opportunities you get, but I really didn’t see this one coming.

   

Birthday wishes ’16!

Skærmbillede 2016-10-01 17.15.12

1. Converse / 2. Comme des Garcons shirt / 3. Canon remote / 4. Jane Kønig ring / 5. Book
6. Commodity perfume / 7. Zoeva makeup brush / 8. LUSH face mask

Mens jeg sidder og prøver at tænke på hvad jeg kunne tænke mig til min fødselsdag(der har taget røven på mig og pludselig er imorgen), popper en masse ting op. Dog er det ikke materialistiske ting der popper frem, men i min situation tror jeg det er naturligt at en mærkedag får én til at fokusere på de mere vigtige ting i livet såsom familie og venner.

Da jeg nok ikke kan få lokket alle jeg kender på en weekend-tur til Australien, har jeg dog måtte finde på lidt andre ting. Jeg har frabedt mig at få ting tilsendt pga. begrænset plads og vægt når jeg skal rejse – travel life, I guess – så ovenstående er ting jeg vil være glad for at komme hjem til ♡

Både Lush masken og Commodity parfumen er ting jeg har forelsket mig i mens jeg har været herhenne – desværre er jeg ikke sikker på om parfumen fås udenfor Australien og USA.
Jane Kønig ringen og Comme des Garcons blusen er begge ting som jeg egentlig har ønsket mig i lang tid, men som jeg aldrig har fået købt. Jeg håber på at kunne blive bedre til at få taget billeder på turen hvor jeg rent faktisk selv er en del motivet, så en fjernbetjening må umiddelbart kunne være til hjælp. Mine Converse har jeg fået dræbt godt og grundigt herhenne, så der må investeres i nogle nye når jeg komemr hjem. Jeg forelsker mig evigt og altid i bøger, men ‘The China study’ har manglet i min bogreol – vil glæde mig til at læse den!

Melanie - sign off


 

Whilst I’m sitting here trying to think about what I want for my birthday, a lot of things pop up. Materialistic things aren’t even on my mind but I my situation I guess it’s natural to focus more on the truly important things in life, like family and friends. Unfortunately I doubt that I’ll be able to get everybody I know to come to Australia for the weekend so I had to come up with something else.
Because of the weight and space limitations I’ll have when I start traveling, I’ve requested to not have anything sent to me – that’s travel life, I guess. So the above is what I would love to come home to ♡

Both the Lush mask and the Commodity perfume are things I’ve fallen in love with while I’ve been here – unfortunately I’m not sure if it’s possible to get the perfume outside of Australia or the States.
The Jane Koenig ring and the Comme des Garcons shirt are both items I’ve been wanting for a long time but just haven’t gotten around to buying. I’m hoping to get better at taking pictures on the trip where I’m actually part of the image so a remote for my camera might be of help. My Converse have been thouroughly killed here so I really need to get a new pair when I get back. I’m always falling in love with books but “The China study” has been missing from my book shelves – I can’t wait to read it!

Why I am terrified to go back home

IMG_6623

Det her er noget der vægter rigtig, rigtig tungt for mig lige nu – pros & cons ved at tage hjem til Danmark. Umiddelbart må det jo lyde lidt loco at der skulle være cons ved at returnere til familie og venner, når man har haft en udfordrende rejse der ikke helt har været så eventyrlig som håbet. Sandheden er bare at like it or not, så er det her blevet til mit hjem, min hverdag, mit liv. Det kan sætte nogle tanker igang at jeg kun tager hjem netop pga. savn til familie og venner, men ikke rigtigt for mig selv. Jeg har ikke et job eller et studie at komme hjem til, heller ikke nogen idé om at skulle igang med noget bestemt. Jeg render og tænker utroligt meget over at min tid, uanset hvad, snart render ud i Australien – men jeg føler mig ikke klar til det. For at skulle hjem til Danmark skræmmer mig faktisk.
Jeg er hunderæd over at komme hjem, komme mig over et glædeligt gensyn med alle jeg elsker, og så ellers stå uden noget som helst at tage mig til. Jeg forventer ikke at min omgangskreds derhjemme vil forstå tankerne der florerer rundt – how could they? Jeg har ikke engang rigtig forstand på dem.

For at opstille det så simplificeret som muligt, har Danmark dét jeg savner i Australien, og Australien dét jeg savner ved Danmark. Jeg har forelsket mig i den simple frihed der er ved at leve et sted hvor man fra den ene dag til den anden kan skifte job eller bolig, rykke rundt i forskellige miljøer, arbejde sig op fra bunden og møde mennesker med historier man ellers aldrig ville have været i nærheden af.
Og kan man forklare alle de modstridene følelser dét bringer med sig? Nej. Jeg har en kæmpe konflikt kørende mellem hjerte og hjerne, som hver især ikke engang har helt styr på hvad de mener.

Dette skal ikke ses som et trist indslag, men var blot min mulighed for at forklare det never-ending tankeflow jeg kørende pt.

Kærlighed herfra ♡

Melanie - sign off


 

This is something that is weighing heavy on my mind right now – pros & cons of going home to Denmark. Immediately I guess it must sound a bit loco that there should be cons about returning to friends and family when you’ve had a challenging trip that didn’t turn out as magical as hoped. The truth is, however, that like it or not this has become my home, my everyday, my life. It can get me thinking that I’m only really going home because I miss my friends and family but not really for me. I don’t have a job or studies to go home to, nor do I have any specific plans in mind. I’m running around thinking about the fact that no matter what my time in Australia is almost over, but I just don’t feel ready for it. Because going home to Denmark scares me. I’m terrified to come home, get past the happy reunion with my loved ones and then be left with nothing to do with myself. I don’t expect that people at home will understand my thoughts about it – how could they? I don’t even really get them.

To put it in the simplest terms possible; Denmark has what I’m missing in Australia and Australia has what I’m missing in Denmark. I’ve fallen in love with the simple freedom there is in living in a place where it’s possible from one day to the other to change jobs or home, move around in different environments, work your way up from the bottom, and meet people with stories you’d normally never get to hear.
And is it possible to explain all of the contradicting feeling that brings? Nope. I’ve got a major internal conflict going on between my heart and brain – neither of which are completely set on an opinion.

This is not meant to be a sad post but was merely an opportunity to explain my never-ending though flow of the moment.

Love from Straya ♡

Back on track: Wanting to feel fit!

IMG_4110 kopi

Før jeg tog til AU vil jeg vove at påstå at jeg var i den nogenlunde bedste form jeg nogensinde har været i. Siden da er det så gået lidt ned ad bakke… Derhjemme var jeg inde i en rigtig god rutine med at få trænet og spist ordentligt – og selvom at jeg godt nok har holdt mig rimelig clean madmæssigt herhenne, så har træningen desværre været røget på hylden.
Efter at have set et shit ton af videoer af diverse fitness guruer på Youtube, blev motivationen dog gravet frem igen. Og da drengene på jobbet, som ellers er typerne der frygter grøntsager, snakkede om at de trænede, skulle det virkeligt ikke hedde sig at jeg ikke engang kunne få lettet røven og komme igang.
Så nu sker det – jeg vælger at investere i mig selv og komme tilbage på rette spor.

Jeg prøver at starte let ud, da jeg også har et rimeligt fysisk job og hang til skader når jeg bliver lidt for ivrig og giver den for meget gas for hurtigt. Indtil videre er det blevet til 5-6 gode workouts, og forhelvede hvor er det fantastisk at mærke kroppen arbejde igen.
Der fyres op for musikken, og så går turen mod en legeplads der ligger et par blokke væk. Jeg kan bedst lide at træne sent, så på det tidspunkt er den dejlig tom og fungerer som et gratis gym. Vejret er bare ikke altid lige godt, men når jeg først har fastslået mig en workout dag, tvinger jeg mig selv ud uanset hvad!
Sidenote: Working out in the pouring rain makes you feel like a total badass.

Melanie - sign off


 

Before I left for Australia, I’m pretty sure I was in the best shape of my life so far. Since then things have sort of gone down hill… At home I had a really good routine going on with workouts and eating right – and even though I’ve kept my diet pretty clean here, the training part has been left behind unfortunately.
After watching a shit ton of videos by various fitness gurus on Youtube, I got the motivation back though. And when the guys at work – the type who is terrified of vegetables – talked about training, I really couldn’t live with the fact that I couldn’t even get off my ass and do so as well.
So now it’s happening – I’m investing in myself and getting back on track.

Since I have a pretty physical job, and a tendency to get injured when I get too eager and power through too fast, I’m trying to start off easy. So far it’s amounted to 5-6 good workouts, and my god, it’s amazing to feel the burn again.
I blast up the music and run a couple of blocks down towards a little playground. I personally prefer to workout late at night, so at that time it’s kid free and makes for a decent free gym. The weather isn’t always my friend but if I’ve set my mind to working out that day, I make it happen no matter what!
Sidenote: Working out in the pouring rain makes you feel like a total badass.

<!– WGCCxxx –>

   

6 months in Australia

unspecified2

Wow… Jeg synes det er voldsomt at kunne have talt uger og måneder for hvor lang tid jeg har været væk fra Danmark, men da jeg så i kalenderen at den her dag var på vej havde jeg ærligt talt ingen ord.
Jeg kan slet ikke fatte at jeg nu kan sige at jeg ikke har været hjemme i ET HALVT ÅR. Ja undskyld mig, men det er fandme lang tid!

Jeg er fuldstændigt overvældet af så mange blandede følelser at jeg umuligt kan sætte ord på det. Samtidig sidder jeg med følelsen af at selv hvis jeg kunne få ordene frem, ville ingen helt kunne forstå hvordan jeg har det. Da jeg jeg stod i afgangshallen i Cph lufthavn i februar, var jeg klar på eventyr, sol, oplevelser og på at komme væk fra lille DK. So far… Ja, har du læst lidt med på bloggis, så ved du at turen absolut ikke har været lutter lagkage indtil videre. Jeg holder fast i at den om andet er karakterbyggende som bare fanden, men jeg er ikke i tvivl om at det er noget af det hårdeste jeg nogensinde kommer til at gennemgå i mit liv.

Jeg aner stadig ikke hvad pokker jeg laver, men nu har jeg efterhånden et helt nyt slags tidspres på mig. Jeg har en returbillet til DK der hjemmefra var booket til september, og da jeg stadig ikke aner hvornår jeg rent faktisk smutter, skal den jo rykkes. Hvor hårdt det end er at være her, er tanken om at forlade hvad der trods alt er blevet hverdag, virkelig svær. Åha ja, livet skal sgu ikke være nemt, var?
Idag er vidst selskrevet til lidt introspektion og sentimentale tanker om et halvt års tid siden (link).

Melanie - sign off



Wow… It’s been crazy counting weeks and months passing by for how long I’ve been away from Denmark, but looking in the calendar and seeing this day coming? I honestly had no words. I cannot believe that I’m now able to say that I’ve been away from home for HALF A YEAR. I’m sorry, but that’s a long fucking time!

I’m completely overwhelmed with so many mixed emotions that it’s impossible for me to put into words how I feel. At the same time I’m stuck with the feeling that even if I could, nobody would really be able to fully understand. When I stood in the departure hall of Cph airport, I was ready for adventure, sun, experiences, and getting away from little DK. So far… Well, if you’ve read los blogos a little, you’ll know that the trip really hasn’t been a cake walk. I’m holding on to the fact that no matter what, it’s character building as hell – but there’s no doubt in my mind that this is one of the toughest things I’ll ever go through in my life.

I still have no idea what the hell I’m doing and now there’s a whole new kind of time pressure on me. I have a return ticket to DK that was booked for September before I left home, and since I still have no idea when I’m actually departing, I have to move the date. In spite of how hard it is to be here right now, the thought of having to leave what’s become an everyday life is really difficult. Ah yes, I guess life’s just not meant to be easy, huh?
I think today is a natural day for some introspection and sentimental thoughts on life about half a year ago (link).

The World’s longest day!

Vivid - Botanical gardens

For ca. en måned siden, havde jeg et tidligt job interview for jobbet jeg nævnte i et tidligere indlæg.
Det var mildest talt en interessant dag.

Min bus kører lige foran næsen på mig og den næste når jeg at vente på i tyve minutter, før jeg hopper på en taxa. Jeg står af på det forkerte gadehjørne og har allerede skiftet til hæle da jeg opdager det, så må derfor spæne to blokke videre i bedste Carrie Bradshaw stil, løbe for langt, og så ellers have et stille astma anfald i elevatoren op på 9. etage. Jeg kommer ind ad døren med 2 minutter til gode, som den eneste i gruppesamtalen der ikke allerede har udfyldt sine informationer.

Efterfølgende ender jeg med at falde i snak med to piger der var med til interviewet, og vi ender med at sidde og sludre på Starbucks i nogle timer. Derefter fortsatte mig og den ene pige videre til en butik der forhandler makeup, special effect produkter ect. og skilte ellers veje derefter. Mobilos var døende og da jeg skal ringe mig ind i min opgang, valgte jeg at nappe et midlertidigt stop derhjemme for ikke at blive låst ude. Derfra vadede jeg til det lokale supermarked – godt og vel 20 minutters gang op og ned af et par seriøse bakker. Da jeg endelig kom hjem, opdager jeg at jeg har været så smart at glemme halvdelen af mine varer i butikken… Fedt. Jeg får ringet til dem og de har heldigvis sat tingene til side. Så mig tilbage til supermarkedet og så ellers videre til Vivid i den anden modsatte ende af byen for at få taget de sidste par billeder inden det hele lukkede ned samme weekend.

imageimage

Slæben af tasker og koncentreret fotografering, ender med at jeg opdager at min halskæde er flået op og at vedhænget (Jane Kønig Stjernetegn – en gave fra min mormor og morfar) er væk. Vader frem og tilbage 4 gange for at se om jeg kan finde det, men uden held. Derefter går jeg deprimeret til Canons hovedkvarter, hvor de i anledning af Vivid giver gratis A3 og A2 print af ens billeder. Jeg får printet i alt 4 billeder som jeg er rimeligt tilfreds med, og vil så prøve at vende snuden hjemad. Busser og toge er på det her tidspunkt rimeligt ukoordinerede når man skal til min adresse, så derfor tager det godt og vel en time. Bum, klokken slår midnat og jeg er endeligt rigtigt hjemme, og skal først NU til at foodpreppe så jeg kan fodre mig selv af over den travle arbejdsweekend jeg har forude.
Da jeg tømmer min taske kunne jeg nærmest tude af glæde da mit vedhæng, der var blevet væk nogle timer tidligere, åbenbart var landet på bunden af min taske. Suk.
Og så var det vidst nok eventyr for en dag.

Melanie - sign off



About a month ago I had an early job interview for the job I mentioned in a previous blogpost. It was an ‘interesting’ day to say the least.

My bus drove off right in front of me and after realizing that the next one is over 20 minutes late, I jump in a cab. I get out at the wrong street corner, and have already changed into my heels when I realize – forcing me to sprint two blocks further, Carrie Bradshaw style, run too far, and having a minor asthma attack in the elevator to the 9th floor. I get in the door with 2 minutes to spare, as the only one in the group interview who doesn’t have her information filled out yet.

Following the interview, I end up going to Starbucks with two of the other girls and chitchat for a couple of hours. After that, we went to a store that sells makeup, special effect supplies, ect. and part ways from there. My phone was dying, and because I have to call my building door to enter, I decided to do a pitstop at home in order to not get locked out. Then I wandered to the local supermarket – a 20 minute walk up and down some serious hills, only to get back home and realize that I had forgotten half of my stuff at the store. Great. I called them up and thankfully they had spotted my stuff and put it aside. So I go allll the way back and from there I jump on a bus to go to Vivid on the opposite side of the city, in order to get some pictures in before it closed down that same weekend.

The lugging of bags and some very focused picture snapping leads to me noticing that my necklace has been ripped open and the pendant is missing. I walk back and forth 4 times looking for it without any luck. Feeling down in the dumps, I go to Canon’s headquarters where they are printing free A4 and A2 copies of your pictures because of Vivid I get 4 pictures, that I am somewhat satisfied with, printet and start making my way home. At this hour, busses and trains are more or less uncoordinated when aiming for my address so it takes me forever. Bam, it’s midnight and I’ve only just gotten home for real and need to start foodprepping in order to be able to feed myself during the upcoming busy work weekend.
When I empty out my bag, I could almost cry I’m so happy – the pendant I had lost a couple hours ago had apparently landed in the bottom of my bag. Sigh.
And I think that was enough adventure for one day.

Bright lights, big city // Vivid Sydney

image

For godt og vel en måneds tid siden var Sydney hærget af lys, kunst, musik – events af alle former, under festivallen ‘Vivid’. Har du nogensinde set billeder af Operahuset med mystiske mønstre udover det hele? That’s the one.
Jeg havde ikke rigtigt haft kameraet fremme i et godt stykke tid efterhånden, men hvis der er noget jeg ikke vil nøjes med crappy iPhone billeder af, så er det dét her.

image

Udover selvfølgelig broen og operahuset, var der også en masse mindre installationer og interaktive opsætninger rundt omkring – dem har jeg dog kun lidt crappy billeder af da mit hovedfokus var ovenstående. Lidt turist style billeder skal der dog også være plads til! Haha..

Vivid - Botanical gardens 200th
Sydney’s Royal Botanical Gardens celebrated their 200th anniversary.

Siden da har kameraet boet på en hylde i skabet, hvilket ærger mig lidt, men jeg håber på at der snart kommer lidt inspiration på fotografi fronten igen.

Melanie - sign off



About a month ago Sydney was plastered in lights, art, music – events of all kinds because of the festival ‘Vivid’. Have you ever seen pictures of the Opera house with intricate patterns all over it? That’s the one.
I hadn’t been active with my camera for quite a while but if there was ever something crappy iPhone pictures just wouldn’t cover, it’s that.

Besides the bridge and opera house, of course, there was a bunch of other smaller installations and interactive set ups all over. My focus was mainly on the the opera house so I only really got somewhat crappy pictures of the rest. I allow myself to keep some crappy touristy style pics though, haha..

Since then, the camera has been living on a shelf my closet. That’s really kind of a bummer but hopefully soon there’ll be some more inspiration on the photography front again.

   

Always trust your gut feeling

DSC00796

“Over de sidste par uger er der sket lidt ting som jeg ikke har delt ud af. Jeg har været til en række samtaler hos et agentur, angående et casual job som Brand Ambassadør – og fik det sådan set.
Mit problem er bare at jeg i forbindelse med forberedelserne pludseligt havde alt for mange ting på to-do listen, hvilket har resulteret i at stressen over det hele overskyggede produktiviteten.
Derudover tror jeg at jeg har skudt lidt for højt i forhold til om jeg i det hele taget føler for jobbet, så alt i alt bliver armene altså ikke løftet op over hovedet i en sejrsdans pt.

“Fake it ‘til you make it” er et rimeligt velkendt ordsprog, men hvad fanden gør man så? Der er jo altså bare ting man ikke kan fake sig igennem.

Mit første job er i næste uge, men starter så småt imorgen hvor det pågældende brand står for en briefing af de produkter der skal arbejdes med. Reglerne for ens udseende er utroligt strikse, og bare det at finde et godkendt outfit inden da er derfor også en af de mange ting fra listen der presser på.
Aldrig har shopping været så frustrerende. Så ja, stressniveauet er tårnhøjt, søvnkvaliteten er vældigt sølle – bum.”

Ovenstående blev skrevet af en stresset Melanie for en uge siden, som ikke kunne få taget sig sammen til at beslutte om det skulle postes eller ej. Det blev tydeligvis et nej, men det er ligegyldigt nu. Kort efter at jeg var nået mit kogepunkt, og efter en lang samtale med en savnet veninde fra Danmark, indså jeg at jeg simpelthen ikke kunne gå imod min mavefornemmelse. Erfaring har, specielt over de sidste par år, fortalt mig at det kun kan gå galt når jeg prøver at trodse den – og derfor valgte jeg at melde fra til jobbet.
Jeg har altid været hård ved mig selv og finder det ikke specielt fedt at føle mig som en quitter.
Men samtidig finder jeg ro ved at vide, at det trods alt var den rette beslutning for mig at tage.

Helt zen tror jeg sgu aldrig at jeg bliver, men maven har det bedre.

Melanie - sign off



“Over the past couple of weeks, some stuff has been going on that I haven’t been sharing. I have been attending a couple of interviews with an agency, regarding a casual position as Brand Ambassador – and actually landed it. My problem is, that when starting with all the prep work for it, all of the sudden my to-do list became too overwhelming and caused the stress of everything to cloud my productivity. Additionally, I think that I might have over shot it a bit in regards to whether or not I even liked the job, so I’m not 
exactly running around with my arms in the air.
“Fake it ‘til you make it” is a pretty well-known saying, but what the hell then?
You can’t exactly fake your way through everything.

My first job is next week, but slowly starts off tomorrow when the brand de jour is doing a briefing on the products we’ll be working with. The grooming guidelines are so incredibly strict and merely finding an approved outfit is therefor one of the many thing from the list that’s gnawing at me. Never ever has shopping been so frustrating. So yeah, stressing out and hardly sleeping.”

The above was written a week ago by a stressed out Melanie who couldn’t decide whether or not to even post about it. Clearly I didn’t, but it would have been a moot point anyways now. Shortly after I had reached my boiling point, and had had a long conversation with a friend from Denmark, I realized that I couldn’t go against my gut feeling. Experience, especially over the past couple of years, has taught me that it only goes down hill when I try ignoring it – and so I chose to pass on the job. I’ve always been hard on myself and don’t particularly fancy feeling like a quitter – but at the same time I feel calmer knowing that inspite of everything, it was the right decision for me.

I doubt that I’ll ever be completely Zen but my gut sure is feeling better.

So.. That’s an Aussie hospital

 

IMG_2261

Hold da op en forvirrende dag jeg har haft allerede – og kl. er altså kun fire om eftermiddagen!
Jeg er knapt så god til at komme i seng i ordenligt tid, men havde sat mig for at vågne tidligere end normalt idag, for langsomt at prøve at vende mit døgn lidt.
Det bliver så til meget tidligere, da jeg har en ny flatmate der banker løs på min dør og kommer grædende ind på mit værelse efter jeg kun har sovet i tre timers tid. Hun har ekstreme mavesmerter og vil høre om hun kan låne min tlf, så hun kan ringe efter en læge. På trods af at jeg stadig kun er halvt vågen, finder jeg ud af at hun altså ikke har et bestemt nummer i tankerne og derfor ringer hun 000 (det australske 112) og begynder at forklare hvad der er sket.
Som sagt er hun min nye flatmate – lige flyttet ind i forgårs – og da jeg kan høre at hun slet ikke har styr på en beskrivelse af hvor vi befinder os, tager jeg over og snakker med alarmcentralen.
Hun mener ikke at jeg behøver at tage med, men jeg synes sgu ikke at man skal afsted på hospitalet alene – slet ikke i et fremmed land – så jeg hopper med hende ud af døren i nattøj og bare fødder i Converse, yum. På turen derhen får jeg skrevet til hendes kæreste og efter halvanden times tid på hospitalet kommer han og tager over.

Så nu sidder jeg og kommer til at tænke på at det måske kunne være smart at få sat sig ind i helt præcist hvem man skal kontakte hvis uheldet er ude. Det har heldigvis på intet tidspunkt været en “kritisk” situation, og jeg forventer en update any minute – men det får sgu en til at tænke.

Melanie - sign off



Oh boy, what a turbulent day I’ve had already – and it’s only 4pm!
My bed time has been getting closer and closer to sunrise lately, so today I was determined to get up just a bit earlier than usual to try and start changing that.
A bit” ends up being “a lot”, when my new flatmate is knocking on my door and comes into my room complaining of extreme stomach pain. She needs my phone to help call a doctor, but as we turn to google for help we realise it’s a bit tricky finding a doc at random in a foreign city, and call 000(AU’s 911).
As mentioned she is my new flatmate – only just moved in the day before yesterday – so when I hear her having trouble with describing our location, I take over and talk to them. She says I don’t have to come with her, but in my opinion, nobody should be going to a hospital alone – let alone in a foreign country. So I grab my things and stumble out the door with her, in nightwear and bare feet in Converse, yum. On the ride there, I had texted her boyfriend who arrived to the hospital about an hour and a half later, at which point I went home.

So now I’m sitting here, thinking it might be a good idea to fully get a grasp of who exactly to contact, should something happen. At no point was this a “critical” situation, and I’m expecting an update any minute now, but it really makes you think.

5 things to love about Danish summer!

File 03-06-2016 16_Fotor
Florence spreading good vibes at last year’s Roskilde festival


JORDBÆR!
Jeg bor pt i et land der dybest set er selvforsynende med alt det frugt og grønt du kunne forestille dig – og jordbær er ikke en undtagelse. MEN, der er altså intet der slår de danske!

Lange sommer aftener
På terrassen med venner – Mmh, lidt grillspyd og klasken af myg mens man putter sig med tæpper. Okay, myggedelen kunne nok godt undværes..

Koldskål
Koldskål havde jeg sådan set helt glemt, fordi at savnet af jordbær er så stort – men da mine forældre frådede det på Skype forleden ramte den mig altså. Kammerjunker, og igen – JORDBÆR!

At se folk gå all in…
… Med for kolde outfits ved de første solstråler af ren desperation, efter de ca. 8 måneders vinter de lige har overlevet.

Gode vibes
Måske er det bare mig – eller måske det fordi at vi i Danmark oplever godt vejr så relativt sjældent, spredt over de 12 måneder på et år – men der er bare en vis ændring af energi i det danske land når det labre vejr lander – am I right?

Håber at I derhjemme nyder det fantastiske vejr mens jeg langsomt fryses til en istap.. Ved 19 grader (min indre viking skammer sig virkelig)..


Melanie - sign off



ENGLISH

Strawberries!
Currently I’m living in a country that is as good as self-sufficient when it comes to just about any fruit or vegetable imaginable – including strawberries. However, NOTHING beats the Danish ones.

Long summer nights
On the deck with friends – Mmh, grilling skewers and slapping mosquitos whilst cuddling up in blankets. Okay, maybe I could do without the skeeters.

Koldskål
“Cold buttermilk soup” is the translation I can find online – direct translation “Cold bowl”… I swear it tastes better than it sounds. It’s basically a kind of dairy/semi-yoghurt kind of thing with lemon zest and vanilla added, eaten traditionally with a specific type of biscuit.

Seeing people go all in…
… on outfits that are way too cold by the mere sight of sunshine out of desperation, caused by the 8 months of winter they just survived,

Good vibes
Maybe it’s just me, or maybe it’s because Denmark so rarely experiences nice weather, but there is just some kind of change of energy within the country when the yummy weather finally arrives – am I right?

I hope that everybody at home is enjoying the fabulous weather, while I’m turning into an icicle.. At 19c degrees (my inner viking is so ashamed)..